Moderskabets arbejde

Fritz Syberg: Moder og datter, 1898-1899 (SMK Open)

Du har sikkert hørt om the mental load, men har du også hørt om de andre andre typer af arbejde, der findes i et moderskab? Dette er et uddrag af en længere artikel, som jeg har skrevet for Baggrund.com om netop moderskabets arbejde, eller som jeg kalder det moder-arbejdet. Du kan læse den fulde artikel her, men jeg har fået lov til at dele et af de væsentligste tekstuddrag med jer herunder. God læsning!

Sociologen Sophie Brock, der er specialiseret i moderskabsstudier, oplister følgende fem typer af arbejde i moderskabet: kognitivt arbejde (cognitive labour), intellektuelt arbejde (intellectual labour), the mental load , følelsesmæssigt arbejde (emotional labour), og maternal thinking. Jeg gennemgår og uddyber alle fem begreber herunder. Jeg oversætter ikke her begreberne the mental load og maternal thinking, da de direkte danske oversættelser ”mentalt læs” og ”moderlig tænkning” hverken er kanoniserede eller særligt anvendelige til at favne begrebernes kompleksitet. The mental load er desuden allerede ret udbredt brugt på dansk, og mens det samme ikke gør sig gældende for maternal thinking, så finder jeg det ikke min plads at oversætte dette ret komplekse filosofiske begreb her.

Brock skelner mellem det kognitive og det intellektuelle arbejde i moderskabet. Det kognitive arbejde indebærer at modtage og omsætte information, at observere, rationalisere og tage beslutninger. Det er for eksempel kognitivt arbejde at observere sygdomstegn ved barnet og vurdere, om det er noget, der kræver en konsultation, eller om det er forsvarligt at se tiden an. Det er kognitivt arbejde at modtage og omsætte lægens informationer om for eksempel medicinering til sin egen hverdagskontekst; hvis barnet skal have medicin tre gange om dagen, er det for eksempel kognitivt arbejde at vurdere og beslutte, hvilke tre tidspunkter i løbet af dagen der vil passe bedst ind i de eksisterende hverdagsrutiner. Det kognitive arbejde handler også i høj grad om at gøre sig observationer om netop dette unikke barn.

Det intellektuelle arbejde handler i højere grad om problemløsning, researcharbejde, indsamling af viden samt moralske og etiske overvejelser om eget forældreskab. Eksempler på intellektuelt arbejde er overvejelser om, hvilken slags mor eller forældre man gerne vil være, hvilken slags sovearrangement, der passer bedst til hele familien, om barnet skal vaccineres, om barnet skal ammes og eventuelt hvor længe, hvilket babyudstyr det er nødvendigt at anskaffe, og hvilket udstyr der er det bedste til netop denne families behov.

The mental load er byrden af det konstante og gentagne arbejde med at holde styr på, hvilke opgaver der er involveret i at drage omsorg for et barn. Ofte er det også byrden af at føle sig eneansvarlig for at have det overblik og eventuelt uddelegere det til andre. The mental load – som efterhånden også er blevet et almindeligt dansk udtryk – lyder som: ”Vil du huske at købe bleer og mælk med hjem efter arbejde?” eller ”Har du husket at ringe til lægen og bestille tid til vaccination?” Det er at holde styr på, hvilken tøjstørrelse barnet bruger lige nu, hvor meget man allerede har i næste størrelse og hvad der skal købes. Det er at holde styr på, hvornår der er udflugter i vuggestuen, og

hvilket overtøj der skal pakkes i turtasken den dag. Brock pointerer, at vi udfører kognitivt arbejde i håndteringen af the mental load, der findes i en given familie og husstand.

Det følelsesmæssige arbejde (eller følelsesarbejdet) er det arbejde, der er påkrævet for at håndtere og regulere egne og andres – typisk barnets – følelser. Det dækker blandt andet over empati og emotionel intelligens, der gør moderen i stand til at forstå den treåriges nedsmeltninger over en knækket banan som udtryk for og konsekvens af en lang dag i børnehaven. Det er følelsesmæssigt arbejde at regulere sin egen vrede eller følelse af jalousi, hvis barnets første ord er ”far”, eller hvis svigerfar kommer med uvelkomne og forældede råd om børneopdragelse. Begrebet tilskrives sociologen Arlie Hochschild, der ikke brugte det om moderskabet, men i stedet om servicepersonale, hvis arbejde er baseret på, at de med smil og god stemning kan få en kunde til at føle sig godt tilpas. Det er en arbejdsform, der er fokuseret på at skabe og styrke forbindelser og forhold.

Den sidste arbejdstype, Brock omtaler, er maternal thinking, som er et begreb, hun henter fra den feministiske filosof Sara Ruddick. Maternal thinking er en særlig tilgang eller mindset, en særlig måde at være i verden på, som udgøres af tre delkomponenter: bevarelse, vækst og acceptabilitet (preservation, growth og acceptability).

Bevarelse dækker over det basale arbejde, der ligger i at holde et barn i live. Det begynder i graviditeten og fylder de første mange år af barnets liv. Det er alle de aktiviteter, der er involveret i den basale bevarelse af barnets liv: amning, flaskegivning, sørge for at barnet sover, sørge for at barnet bliver trøstet, badet og meget mere.

Ideen om vækst supplerer den basale bevarelse og handler om mere end blot overlevelse. Vækst handler om at give det unikke individuelle barn muligheder for at vokse og trives. Det handler om at se det enkelte barns personlighed, interesser og styrker og om at give barnet muligheder for at gro og blomstre som et særligt unikt individ. Det handler om at få øje på, hvordan netop dette barn er forskelligt fra andre børn, og hvilke rammer der skal til, for at dette barn kan trives bedst muligt.

Fra skolealderen, skriver Ruddick, begynder det sidste element at blive styrende for en mors opfostring af sit barn: acceptabilitet. Ønsket om at opdrage et barn, som vil blive accepteret af og indlemmet i de sociale fællesskaber, bliver, i takt med at barnet bliver ældre, mere og mere anvisende for, hvordan barnet skal opfostres.

Disse tre områder styrer ifølge Ruddick, hvordan en mors praksisser formes og udføres. Maternal thinking er således en samlende kraft, der forener det rationelle og det emotionelle arbejde i moderskabet. Mødrepraksisser er ikke enten rationelle eller emotionelle; de er ofte, hvis ikke altid, begge dele. Den enkelte mor kan vægte delkomponenterne forskelligt, og der kan være andre ydre og indre grunde til, at hun ikke kan varetage totaliteten af disse delkomponenter. Den individuelle mor udfører således altid sit moderarbejde i en konkret praksis, der kan understøtte eller besværliggøre dette. Maternal thinking overlapper med andre af de af Brock nævnte arbejdsformer, men er en samlende kraft i den individuelle mors moderskabspraksis, som skærpes og udvikles igennem udøvelse af moderarbejdet over tid. Man kan måske forstå det som en form for moderskabssans eller et unikt perspektiv, der styrkes gennem praktiske og intelligente opgaver og erfaringer.

Der er to andre typer af arbejde involveret i moderskabet, som jeg mener bør fremhæves som særegne arbejdstyper: det ideologiske og det fysiske arbejde i moderskabet.

Ideologisk kalder jeg det arbejde, der kræves for at navigere i alle de eksplicitte og implicitte forventninger, der hviler på mødrenes skuldre. Digteren Adrienne Rich skelnede i sit værk Of Woman Born mellem moderskabet som en unik personlig erfaring og moderskabet som institution. Moderskabet som institution udgøres af alle de kollektive forventninger og idealer om, hvordan en mor ”bør” være og agere. Det er de budskaber, der er både tydeligt og subtilt indlejret i vores specifikke kulturelle idealer om hvordan man er ”en god mor”, og det er den overordnede ramme for den enkelte mors individuelle ageren som mor. Moderrollen er i høj grad ideologisk ladet med flere hundrede års vægt af kulturelle, religiøse og moralske anvisninger og forestillinger om, hvordan en mor skal være og agere. Der hviler ikke den samme tyngde på rollen som far i vores kultur og samtid, og derfor skal der også mindre til for at blive betragtet som en god far end en god mor i dag.

At skulle navigere i at finde sin egen unikke moderskabsstil kræver store og vedvarende mængder kognitivt, intellektuelt, emotionelt, refleksivt og introspektivt arbejde. Kontinuerligt at reflektere over, hvilken mor man reelt er, og hvilken mor man faktisk gerne vil være, og hvordan disse passer sammen med den person, man er, er en stor og langvarig opgave. Især i en kultur, der tilbyder meget få positive eller neutrale fremstillinger af mødre, men til gengæld et overload af børneopdragelseslitteratur og holdninger til, hvordan mødre skal agere og opdrage deres børn – og hvad der kan gå galt, hvis de fejler.

Moderskabet er utvivlsomt også et fysisk arbejde. At blive gravid, bære en graviditet, gennemgå en fødsel med eventuelt langvarige komplikationer og derefter løfte og bære, eventuelt amme, et barn er hårdt fysisk arbejde.

”Det er jo ikke en sygdom at være gravid,” sagde min mandlige læge til mig, da jeg var gravid med min ældste. Faktisk oplever cirka hver anden gravid i Danmark dog en eller anden grad af bækkensmerter, 80% af gravide oplever at have kvalme, 50% kaster op og gravide er langt oftere sygemeldt end ikke-gravide. Læg dertil de kvinder, der oplever alvorlige fødselsskader, og skal slås med deres forsikring for at få skaden anerkendt. Eller de mødre, der må trave i timevis hver dag for at få barnet til at sove i barnevognen. Eller dem, der må bruge timevis på at hoppe på en pilatesbold med barnet i armene af samme grund. Eller bare konstant bære et barn i bæresele på maven for at slippe for øredøvende gråd.

Da jeg gik til fødselsforberedelse, fik jeg gentagne gange at vide, at en fødsel svarer til at løbe et maraton. Begge dele kræver energi, mental styrke og forberedelse, og negligeringen af denne nødvendige fysiske og mentale indsats, der ligger i et udsagn som: ”Det er jo ikke en sygdom at være gravid” ligger næsten snublende op ad ”Det er ikke jo arbejde, når det er ens egne børn.”

Hvis du vil læse resten af artiklen, kan du gøre det her. Hvis du får lyst til at dele dine tanker om artiklen med mig, ville jeg elske at høre fra dig.